|
Pressemeddelelse:

Et nyt online-magasin, udelukkende med lokalt kultur-stof
fra LF - din lokale kulturpusher !
på www.KulturLollandFalster.dk
Tankerne og ideerne har ligget og ulmet i flere år og jeg har erhvervet
domainenavne mm. for flere år siden.
Jeg har ansøgt både LAG, regionen og flere andre instanser,
men ingen har hidtil kunnet se
projektet, som noget de vil støtte ? - Hvilket jeg naturligvis
hverken kan forstå eller acceptere ? :-)
Men nu kører vi - simpelthen - alligevel ! Arbejdet med at opbygge
en bruger og mail-database til vores nyheds/opdaterings mails - er i fuld
sving. - og vi henvender os til alle hernede -og håber vi på
længere sigt kan bringe noget stof, som vil interessere de fleste.
Helge Strufe vender hjem fra Bornholm ..................Folkekultur: "Pebersvende
og -møer"
Hovedtanken er at opsøge lokale folk, skikke, steder, billeder,
skulpturer, bygninger, historier og "fænomener" som bredt
kan betegnes som "kultur".
Vi har tænkt os at bringe løst og fast stof omkring mange
slags "kultur" f.eks.
Billed-kultur,
Bygnings-kultur,
Folke-kultur,
Mad.kultur
Have-kultur
Drikke-kultur
Håndværks-kultur
osv.
Et ekspempel på hvor bredt vi vil finde kultur-stoffet kan være
vores billedserie "Peberbøsser og -møer" om den
lokale folkekultur med at svejse olietønder sammen - for at "skubbe"
lidt til de ugifte, når de fylder 30. se evt. www.kulturlollandfalster.dk
Og on-line at skildre disse fænomener så levende som muligt,
gennem de nye net-muligheder som billedserier, videoer, interviews, portætter,
artikler, animationer, spil, blogs osv. på www.KulturLollandFalster.dk
Vi håber at kunne samle de lokale kræfter og energier omkring
vores egen kultur hernede på øerne. Vi har længe ligget
under for, at der ikke skulle være noget særligt kulturelt
at støve op på Lolland-Falster og vi har hørt om "rådne
bananer" og mørke "sociale huller". osv. men så
sort ser vi slet ikke på området - vi skal derimod genfinde
vores egns "kulturskatte" - og dyrke og glæde os over
disse.
" trække kulturen op af den frugtbare sorte muld"
Vi mener at det "sande" og mest originale stof, også i
fremtiden, må findes i det lokale og ikke i det globale -
det globale kan netop beses alle steder - mens Lolland-Falster kun kan
ses på Lolland-Falster.
// L.F.L istedet for // W.W.W
Hvorfor skal vi absolut have kultur fra "Berlin" eller "København"
smidt i hovedet hernede - hvad giver det specielt til os at se hvad de
centrale kultur-paver, kunsthistorikere eller kuratorer på disse
lokationer dyrker som deres kultur? er det ikke bare en undertrykkelse
og bedøvelse af vores lokale energi, identitet og stolthed. !
Netop i disse globale tider må Horslunde og Vindeby være blevet
lige så centrale som København eller Berlin ! - Det må
være en af konsekvenserne ved globaliseringen !
Selvfølgelig har vi da allesammen hele tiden muligheden for at
rejse til "Berlin" eller "Bejing" - vi kan alle se
de digitale kanaler og internettet fra hele verden - og det er meget givende
at kunne følge med på verdensplan,
men derfor skal vi netop ikke forglemme os selv og vores egne liv.
KulturLollandFalster skal opbygges ved en kultur-netværks-kæde-reaktion
!
Vort mål er at samle alle "tordensskjolds-kultursoldater"
- udelukkende omkring vores lokale kultur -
det skal nok blive sjovt, opsigtsvækkende, givende og selskabeligt
!
Det stof vi har samlet i den første udgave, er kun ment som en
strømpil, for hvad der kan bringes
på www.kulturlollandfalster.dk
Måske kan vi få hjælp fra interesserede bl.a. ved at
de lægger deres mail adresse ind i vores base på forsiden
af www.kulturlollandfalster.dk eller måske videresender mailen på
web-forsiden til deres venner, eller måske har man en ide til, hvordan
vi kunne komme i kontakt med større grupper, som en skole eller
en forening eller lign. på en gang. ?
Kan vi få en omtale i en nyhedsmail - med en opfordring til medlemmerne
om at melde sig på vores mailliste ?
eller sådan noget ? ville det være rigtig godt.
Håber dette stof eller dele af det kan bringes i xxxxx - jeg stiller
selvfølgeligt gerne op til yderligere spørgsmål mm.
ligesom jeg har alle billederne fra sitet i højopløsning
- hvis i vil bringe nogle af dem i avisen
Venlig hilsen
Palle Lindau
billedhugger
5490 2000
palle@artweb.dk
www.draWeb.com
Madevejen 49, 4913 Horslunde. tlf. 5490 2000
|